Steinerpædagogik 2019

IMG_20190213_093341839

Steinerpædagogik 2019

” En pædagogik som her i 2019 stadig mener – at børns indlæringsvanskeligheder og handicap kan “spores tilbage til problemer i tidligere liv” (karma og reinkarnation), vil altid være genstand for et kritisk eftersyn…”

I anledning af 100 året for Steinerskolernes oprettelse i 1919, vil jeg her i 2019 løbende arbejde på en ny opdateret artikel om Steinerkritik og Steinerpædagogik.

IMG_20190215_131234

20 år med Steinerkritik

Det startede i 1999 med afslutningen af en pædagoguddannelse på Rudolf Steinerseminariet i Aarhus.

Vi havde været 28 studerende fra starten i 1996, men var nu i 1999 reduceret til 8. Heraf var vi et par stykker, som i et fællesskab med nogle andre studerende fra seminariet havde dannet en uformel gruppe af kritiske studerende. Mit bidrag hertil var primært skriverier om Steinerseminariet, som i 1999-2000 blev offentliggjort som læserbreve og artikler i forskellige fagblade og aviser.
(Se Steinerpædagogik 1999)

Reaktionerne fra Steinerverdenen var voldsomme. Jeg oplevede aggressive og intimiderende telefonopkald og fik skriftlige modsvar, hvor jeg blev beskyldt for alt fra – at være en – ”farlig mand” til en ”psykisk syg person”, som burde søge akut hjælp. Gruppen af kritiske Steinerstuderende endte med at gå i opløsning, da sådanne reaktioner fra Steinerfolk blev alt for voldsomme.

Jeg fortsatte i et par år med at skrive om Steinerverdenen og begyndte som følge heraf at modtage post fra andre afhoppere i Steinerverdenen.
Flere af dem var fra det andet Steinerseminarium i Danmark – nemlig det i Charlottenlund.

Efterhånden som livets mange andre udfordringer meldte sig, blev der længere imellem mine bidrag til Steinerkritikken.
Min artikel Steinerpædagogik 2009 skulle være min afrunding på mit bidrag. Men de ”ramte” i Steinerverdenen fortsatte med at skrive til mig – og igen var det især afhoppere fra Steinerseminariet i Charlottenlund.

Da jeg kom på facebook i 2012 fik jeg nye beskeder fra Steinerafhoppere – og da Weekendavisen ville skrive en artikel om Steinerinstitutioner i 2013 kunne jeg her videreformidle nogle af disse, som tilsyneladende også bidrog til den store artikel “Kampen om barndommen”.

Ligesom Steinerkritikken syntes at være afsluttet for mig, blev jeg kontaktet af en Steinerafhopper, som havde været en del af Steinermiljøet hele sit liv. Jeg publicerede hendes historie “Den perfekte opskrift” på min hjemmeside i 2016.

I 2018 og her i 2019 er jeg igen blevet gjort bekendt med den uforanderlige Steinerverden. – Og her er det igen Steinerseminariet i Charlottenlund, der spøger…
Så mange oplevelser i Steinerverdenen på forskellige steder og tidspunkter igennem 20 år – synes at bekræfte billedet af en lukket verden med 2 ansigter. Et udadtil – og et andet indadtil, der ikke tolererer kritik – og som udstiller og udskammer dem, som ikke deler deres oplevelse af denne lukkede verden.

Hvad denne Steinerverden indeholder af livssyn og pædagogik vil jeg gå i dybden med i de næste afsnit…

2019-2-15_139

Steinerpædagogik på Steinerseminariet

IMG_20190215_131413

Da man havde overlevet de første måneder, blev stoffet mere sekterisk. Vi begyndte at høre om astrallegemer og planeters virkning på organer. Der havde været to Jesus-figurer på Jorden, og vores strubehoved var egentlig vores rigtige hoved”
Udtalelse fra en tidligere studerende på Rudolf Steiner Seminariet i Charlottenlund Steinerpædagogik i Weekendavisen (2013)

Igennem 20 års indblik i de 2 danske Steiner pædagogseminarers indhold og hverdag kan jeg se 3 problemstillinger:

• En faglig problemstilling på de to SU-godkendte seminarier, hvor de ikke kan opfylde minimumsbetingelser i undervisningsministeriets bekendtgørelser for pædagoguddannelser, da uddannelserne næsten kun underviser i Rudolfs Steiners pædagogik
• Steinerpædagogikken er kun en lille del af Steiners Antroposofi og den kan opleves som værende religiøs og totalt overskyggende. Det reducerer Steinerpædagogikken til en begrænset pædagogik med kvalitativt ringe praktiske redskaber.
• Miljøet (eller ånden) på Steinerseminarier er præget af ensretning – med kollektiv udskamning af studerende, som træder ved siden af.

I 2000 var vi en gruppe studerende og færdiguddannede pædagoger fra det nu nedlagte Rudolf Steiner Pædagogseminarium i Aarhus, som deltog i artiklen ”I Steiners spind” i PLS- PULS (nr. 3 2000).
Artiklen beskrev et ringe fagligt niveau på seminariet, hvor studerende følte sig dårligt rustet til en pædagogisk virkelighed uden for Steinerverdenen.

Undervisningen levede ikke op til kravene i den daværende bekendtgørelse for uddannelse af pædagoger. Fag som pædagogik og psykologi refererede til Rudolf Steiners bog ”Almen Menneskekundskab, som grundlag for pædagogikken”. – Og den var ikke noget større pædagogisk værk.
Reinkarnation og Steiners spirituelle klarsyn var gennemgående temaer i uddannelsen og det kunne de interviewede ikke bruge i moderne pædagogisk praksis.

Den interviewede færdiguddannede pædagog Jes Beier konkluderede ganske sammenfattende om Steinerpædagogikken:
”Jeg oplevede, at Steinerpædagogikken dybest set er en pædagogik, der hæmmer. Fordi den er så fastlåst i sit menneskesyn. Den arbejder med een facitliste – een sandhed. Og den måde kan du ikke arbejde med pædagogik på – i sociale sammenhænge, hvor alting måske passer den ene dag, men den næste dag falder det hele til jorden”.

I pædagogernes fagblad ”Børn og Unge” kunne man også læse om Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Aarhus. Den tidligere studerende Heidi Thamestrup beskrev konkret miljøet på seminariet i et par læserbreve, som blev bragt i henholdsvis 2002 og 2003:
Om mødet med seminariet : ”Bid for bid rykkede ”religionen” ind i undervisningen. Steiner Pædagogseminariet er den gamle skole, og enhver form for selvstændig stillingtagen eller et forsøg på at stille spørgsmål ved Steiners påstande modtages her med slet skjult foragt. Denne form for undervisning skiller hurtigt fårene fra bukkene .”
(Børn og Unge nr. 51, 2002).
Om mødet med praktikken i en Steinerbørnehave : ”De sidste dage før praktikken blev vi indprentet, at det åndelige i Steinerpædagogikken ikke måtte omtales i nærvær af børnenes forældre. De kunne jo blive skræmte , fordi de ikke havde indsigt i det åndelige.” .. og om børnenes hverdag i institutionen : ” .. Overgreb både fysisk og psykisk. Specielt de psykiske som latterliggørelse, skammekrog, nedgøring, pålægning af skyldfølelse. Jeg kan blive ved, men det gør så ondt at hente det frem.”
(Børn og Unge nr. 47, 2003)

I 2013 i Weekendavisen kunne man igen læse om de samme problemstillinger på et Steinerseminarium Steinerpædagogik i Weekendavisen (2013)

Denne gang var det tidligere studerende på Steiner-seminariet i Charlottenlund, som beskrev et sekterisk miljø, hvor de fik besked om – at nedtone okkulte elementer i antroposofien over for forældre i børnehaver og vuggestuer – og hvor man lærte, at børns indlæringsvanskeligheder og handicap kunne spores tilbage til problemer i foregående liv.

En kvinde, der ikke ønskede at få sit navn frem, fik forlænget sit studie med halvandet år. Hun oplevede bl.a. at blive smidt uden for døren af en gæstelærer, fordi hun stillede spørgsmål til fordelene ved lydmeditation og hun beskrev også følgende:
”Meget af min studietid gik med at sige: ’hold da op – det er godt nok sært, det her’. De, der æder det råt, får gode karakterer, mens de kritiske får dårlige karakterer og bliver isoleret.”

En anden tidligere studerende konkluderede følgende i artiklen om seminariets faglige niveau:
”Ingen på mit hold var rustet til at gå ud og passe børn bagefter. De var ikke pædagoger, de havde jo ikke fået undervisning i pædagogik. Vi havde undervisning i antroposofi, dukkesyning og reinkarnation, men pædagogik havde vi kun en lille smule om på første år, og det handlede alt sammen om Rudolf Steiner. Det var ikke en uddannelse. Det er svært at uddanne folk i en fantasiverden.”

Rudolf Steiner Seminariet i Charlottenlund uddanner i dag stadig pædagoger. Jeg er i 2018 og her i 2019 bekendt med, at de samme problemstillinger gør sig gældende – og ligesom på min uddannelse i Aarhus 1996-99 illustreres det rammende med – et meget højt frafald på uddannelsen.

2019-2-15_11723

To forskellige opfattelser af Steinerpædagogikkens hverdag

Der er børn, der har en god og tryg hverdag i Steinerbørnehaver. Der er voksne, der har gode minder fra en barndom i Steinerskolerne og der er Steinerpædagoger, der vil gøre det bedste for børnene ude i Steinerinstitutionerne.

Gode oplevelser er der heldigvis mange af derude i Steinerhverdagen, men der er også tidligere Steinerskole-elever og forældre til børn i Steinerbørnehaver, som har mødt et andet ansigt i Steinerverdenen. Dette vil jeg arbejde videre med i dette afsnit…

Tilbage til Steinerpædagogik og Steinerkritik

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close